At spise fisk i Spanien kan på mange måder sammenlignes med at spise gris herhjemme. Spanien er trods alt en halvø med masser af vand på tre ud af landets fire sider. Derfor er det nok ikke overraskende, at det spanske køkken byder på nogle af de lækreste fiskeretter i Europa. Spanien er nemlig langt mere end Paella. Derfor bør du så absolut prøve de følgende andre fiskeretter efter du har booket dine næste flybilletter til Spanien.
Spanske sardiner
En af de første retter du bør prøve, så snart du har pakket kufferten ud på hotellet er de ydmyge sardiner. Selvfølgelig spiser vi også sardiner herhjemme, men ikke som spanierne, der virkelig har løftet sardinen til et hidtil ukendt gastronomisk niveau. Forestil dig bare sardiner vendt i mel og stegt på panden. Herefter serveres de stegte sardiner med lokale friske urter, godt med hvidløg, et stænk hvidvin og ikke mindst masser af spansk paprika. Hvis dette ikke er en grund til at bestille jeres flybilletter til Spanien, så er det ikke til at sige hvad er.
Kulmule i grøn sovs
Oversat til dansk er dette måske ikke det mest velsmagende navn; men ikke desto mindre er Merluza med salsa verde et festfyrværkeri for dine smagsløg. Denne velsmagende fiskeret stammer oprindeligt fra Baskerlandet, hvor generation efter generation har nydt retten. Det der giver denne ret dens unikke grønne farve er den store mængde frisk persille, der gavmildt iblandes den kogte kulmule. Denne ret kommer i en hel del forskellige versioner – alt efter hvor i Spanien man befinder sig. Uanset hvad, så er den dog altid lækker; og så serveres den endda ofte også med muslinger, ærter og hårdkogte æg.
Fiskegryde fra Katalonien
Marmitako er traditionelt blevet lavet på fiskerester, og kan således sammenlignes med den danske biksemad – der jo ligeledes er baseret på gårsdagens rester. Dog er fisken efterhånden blevet afløst af skaldyr i mange regioner. Når dette så er sagt, så er den traditionelle opskrift på Marmitako langt bedre – og især hvis du anvender frisk tun som hovedingrediens. Når du derfor har reserveret jeres flybilletter til Spanien, så burde i lave lidt research, så i kan finde en god restaurant der serverer retten i dens originale udgave.
Spansk havtaske
Sidst men ikke mindst, så burde i bestemt også prøve denne Catalanske hovedret med havtaske som den vigtigste ingrediens. På trods af dens rygte som en lidt billig og tarvelig fisk, så har havtasken faktisk oplevet en fornyet respekt og popularitet de seneste år; og priserne er således også steget proportionelt. Det der virkelig gør denne ret så lækker er, at man kommer næsten brændte hvidløg i tomatsaucen med fisken. Retten serveres sammen med spanske kartofler og en skive godt landbrød. Visse restauranter vælger i dag også at tilføje lidt skaldyr til retten for et ekstra pift til smagsløgene.
Som du nok kan se, så har Spanien langt mere at byde på kulinarisk set en blot dybstegte blæksprutteringe. Velbekomme!